PPA-aftale: sådan fungerer en PPA i Danmark (2026)

En PPA-aftale (Power Purchase Agreement) er en langvarig aftale, hvor en virksomhed køber strøm direkte fra en solcellepark, en vindmøllepark eller et andet grønt anlæg til en pris, der er aftalt på forhånd. Køberen kaldes aftageren. Sælgeren er producenten, som ejer anlægget. Køberen får en kendt pris og dokumentation for, at strømmen er grøn. Producenten får en sikker indtægt, og det er den, der gør det muligt at låne penge til at bygge anlægget.

Denne guide forklarer, hvordan en PPA-aftale er skruet sammen i Danmark: de forskellige typer, hvad prisen ligger på i 2026, hvorfor DK1 og DK2 betyder noget, hvad negative elpriser gør ved aftalen, og hvilke klausuler begge parter kigger på først.

Hvem er parterne i en PPA-aftale?

• Producenten ejer anlægget. Det er ofte en uafhængig producent med én eller få parker, eller en udvikler, der skal have en køber på plads, før banken vil finansiere byggeriet.
• Aftageren er virksomheden, der bruger strømmen, for eksempel et datacenter, en fødevareproducent eller en logistikvirksomhed.
• Elhandleren er med i en fysisk PPA. Den leverer strømmen gennem nettet, afstemmer den mod køberens faktiske forbrug og står for afregningen.

Fysisk, virtuel og on-site PPA

• Fysisk PPA. Strømmen leveres til køberen via en elhandler, som tager den fra producenten og sender den videre. Det kaldes også en sleeved PPA.
• Virtuel (finansiel) PPA. Der flyttes ingen strøm mellem parterne. De afregner forskellen mellem den aftalte pris og spotprisen, og hver part køber og sælger sin strøm på det almindelige marked. For køberen er oprindelsesgarantierne ofte hele pointen.
• On-site PPA. Anlægget står på køberens egen grund, for eksempel solceller på taget af en fabrik.

Pay-as-produced, baseload eller hybrid

Ud over typen skal aftalen sige, hvordan mængden leveres. Det afgør, hvem der bærer risikoen, når vejret ikke passer med forbruget.

• Pay-as-produced: køberen tager det, anlægget producerer, når det produceres. Enkelt for producenten, men køberen skal selv købe resten på markedet.
• Baseload: en fast mængde hver time, uanset vejret. Producenten skal købe det, der mangler, og prisen er derfor højere.
• Hybrid: sol, vind og ofte et batteri i samme aftale. Det dækker flere af køberens timer og vinder frem i Europa.

Forskellen er stor. Tabellen viser, hvor stor en del af en typisk dansk købers forbrug et anlæg dækker i den time, forbruget sker, når anlægget producerer lige så meget på et år, som køberen bruger.

Mere om det i vores engelske guides til dækning time for time og pay-as-produced og baseload.

Hvad koster en PPA-aftale i 2026?

PPA-priser angives i euro pr. MWh på anlæggets niveau. LevelTens prisindeks for 1. kvartal 2026 viser disse europæiske gennemsnit:

Solstrøm er billigst, fordi den er mindst værd. Alle solparker producerer på samme tid, så solstrøm sælges typisk, når prisen er lav. Det måler man med capture rate: den pris, et anlæg faktisk opnår, delt med markedets gennemsnitspris. Ifølge Symbolons barometer fik sol i DK1 ca. 71 % af gennemsnitsprisen i de tolv måneder til september 2026, og vind ca. 87 %.

Til sammenligning har spotprisen i Danmark ligget sådan her:

Prisen i en konkret aftale regnes groft sagt sådan: markedets fremtidige gennemsnitspris, minus et fradrag for hver risiko køberen overtager (profil, mængde, pris og kannibalisering), plus værdien af oprindelsesgarantierne. Derfor siger en pris alene ikke meget. To tilbud til samme pris kan være vidt forskellige handler, alt efter hvem der bærer hvilken risiko.

DK1 og DK2: to prisområder

Danmark er delt i to prisområder. DK1 er Jylland og Fyn, vest for Storebælt. DK2 er Sjælland og øerne. Årsgennemsnittene ligger tæt de fleste år, men timepriserne kan skille sig ad, især når det blæser.

En fysisk PPA kan ikke uden videre kobles på tværs af DK1 og DK2. Det kræver en elhandler, der tager prisområderisikoen. En køber i København og en solpark i Jylland passer derfor ikke automatisk sammen, selv om pris og mængde gør. Det samme gælder mellem Danmark og resten af Norden.

Negative elpriser

Negative priser opstår, når den grønne produktion er større end forbruget. I 2025 havde DK1 441 timer med negativ spotpris, mod 281 i 2023. En dansk solpark producerede omkring hver tiende MWh i de timer.

Spørgsmålet i en PPA-aftale er derfor enkelt og afgørende: får producenten stadig den faste pris i de timer, eller stopper afregningen ved 0? Det er en af de hyppigste grunde til, at en dansk sol-PPA går i stå, og det bedste er at aftale det tidligt. Vores guide til negative priser og nedregulering viser fire måder at dele risikoen på.

Afgifter og tariffer ligger uden for PPA-prisen

En dansk virksomhed tænker typisk i den leverede pris inklusive nettarif og afgifter, mens PPA-markedet taler i euro pr. MWh ved anlægget. Det er ikke det samme tal. Elafgiften er for eksempel sat ned til 0,8 øre/kWh i 2026 og 2027, fra 90 øre/kWh i 2025. Det ændrer virksomhedens elregning meget, men det rører ikke selve PPA-prisen. Tariffer og afgifter betales oveni.

Oprindelsesgarantier

En oprindelsesgaranti er beviset for, at strømmen er grøn. Én garanti svarer til 1 MWh. De handles for sig, så aftalen skal svare på ét spørgsmål, der er nemt at stille og dyrt at overse: følger garantierne med strømmen, eller sælges de separat? En køber, der vil rapportere grøn strøm, skal have dem.

Hvor lang er en PPA-aftale?

Den klassiske PPA løb i 10 til 15 år. Det er ikke længere normen. Andelen af aftaler på 1 til 4 år steg fra ca. 6,8 % i 2025 til ca. 14,6 % indtil videre i 2026, og aftaler på 5 til 9 år steg fra 12,3 % til 20,8 %. Kortere aftaler gør det lettere for mellemstore købere at sige ja, men en ny park har typisk brug for en længere aftale for at få finansiering.

Fra første samtale til underskrift tager en PPA i Europa i gennemsnit omkring 12 måneder. Det meste af tiden går med at finde den rette modpart og blive enige om risikoen.

De klausuler, der altid forhandles

Europa har en fælles standardkontrakt for corporate PPA’er fra EFET og RE-Source, som långivere har godkendt som grundlag for finansiering. Uanset skabelon kommer disse punkter op i næsten alle danske forhandlinger:

• Prisformel: fast, indekseret eller med gulv og loft
• Mængde: pay-as-produced, baseload eller pay-as-consumed
• Hvad der sker i timer med negativ pris
• Balanceansvar: hvem har det, og hvem betaler ubalancen
• Nedregulering: hvem betaler, når anlægget bliver bedt om at producere mindre
• Oprindelsesgarantier: følger de med
• Lovændringer: hvad sker der, hvis afgifter eller regler ændres
• Sikkerhed: bankgaranti eller moderselskabsgaranti, især fra mindre købere
• Force majeure
• Misligholdelse og opsigelse

Vores nordiske PPA term sheet gennemgår de ti punkter med de mest almindelige valg (på engelsk).

Kan en mindre virksomhed lave en PPA-aftale?

Ja, men det kræver lidt mere opfindsomhed end hos de store. Producenter og banker kigger på købers kreditværdighed, fordi aftalen løber i mange år. Mindre købere kommer typisk i mål på en af disse måder: en bankgaranti, en kortere løbetid, flere købere der deler ét anlæg, eller en aftale med et anlæg, der allerede er bygget.

Er en PPA det samme som en fastprisaftale på el?

Nej. En fastprisaftale hos en elhandler er en leveringsaftale, der ikke er knyttet til et bestemt anlæg. En PPA-aftale er knyttet til ét anlæg, løber ofte længere og giver køberen oprindelsesgarantier fra netop det anlæg. Det er også derfor, en PPA kan være med til at få nye anlæg bygget.

Sådan kommer du i gang

Køber du strøm? Start med dit forbrug time for time, som du kan hente i Eloverblik. Det afgør, om sol, vind eller hybrid passer bedst til dig. Se hvordan Symbolon hjælper købere. Det er gratis for købere.

Ejer eller udvikler du et sol-, vind- eller hybridanlæg? Symbolon er PPA-mægler i Norden med base i Danmark. Vi finder aftagere til projektet, og første skridt er et PPA-tjek: dækning time for time mod typiske købere i dit prisområde, et vejledende term sheet med pris og ti navngivne købere, der passer til projektet. Se PPA-tjekket for producenter, eller book en snak på 30 minutter.